Både migranter og flygtninge er mennesker, der forlader deres hjemlande for at søge et bedre liv eller undslippe forfølgelse, krig eller naturkatastrofer. Men der er en afgørende forskel mellem de to grupper, når det kommer til deres juridiske status og beskyttelse i henhold til international lovgivning.
En migrant er en person, der forlader sit hjemland frivilligt for at søge økonomisk bedre vilkår, bedre uddannelsesmuligheder eller andre forbedringer i livet. Migranter kan have forskellige grunde til at forlade deres hjemland, men de gør det normalt uden at skulle flygte fra konkrete trusler eller forfølgelse.
På den anden side er en flygtning en person, der er tvunget til at forlade sit hjemland på grund af alvorlige trusler mod deres liv eller frihed, såsom krig, politisk forfølgelse, racefordomme, kønsbaseret vold eller andre former for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Flygtninge er ofte tvunget til at forlade deres hjemlande under dramatiske omstændigheder, og de kan have oplevet traumatiske begivenheder under deres flugt.
Denne afgørende forskel i juridisk status og beskyttelse skyldes, at flygtninge er anerkendt som sårbare mennesker i henhold til international lovgivning. Ifølge Flygtningekonventionen fra 1951 og dens protokoller er flygtninge berettiget til beskyttelse mod tilbagesendelse til deres oprindelsesland, retten til at arbejde og modtage uddannelse og sundhedspleje, samt adgang til retshjælp og andre former for støtte.
Migranter, der ikke er flygtninge, er derimod ikke berettiget til de samme former for beskyttelse og støtte under international lovgivning. De kan stadig modtage visse former for støtte i henhold til national lovgivning og politikker, men deres juridiske status er ikke så sikret som flygtninges.
